Header Graphic

babymassagekurser.dk

 

 

 

 

Bliv instruktør i babymassage og berøring af spædbørn  

Babymassagekurser - lær forældre og omsorgspersoner at give babymassage

Som instruktør i massage, berøring og kontakt med spædbørn kan du lære forældre og omsorgspersoner at give børn en enkel og balancerende massage. Du kan holde kurser for flere eller instruere en enkelt familie. En livsbekræftende og tilfredsstillende opgave i tæt kontakt med forældre og børn i en af de vigtigste perioder i deres liv.

Det skaber afslapning og velvære at massere

Både voksne og børn nyder godt af den ro og fordybelse, der opstår, når der skabes tid og rammer til at være sammen og se hinanden. De øjeblikke med tæt kontakt giver også forståelse for barnets behov i mange andre situationer i hverdagen.

Det lærer du baby og mor

Instruktørkurset giver dig viden om berøringens betydning for spædbarnets udvikling og for kontakten mellem børn og forældre. Du lærer at støtte forældre og omsorgspersoner i at tilpasse massagen til det enkelte barn og barnets udvikling.

Spædbørns kropssprog

På kurset oplever du, hvordan forældre og spædbørn sammen lærer at bruge massagen til at styrke deres samspil. Den trinvise instruktion i massagen åbner nye muligheder for at forstå spædbarnets nuancerede kropssprog, og lære barnets krop endnu bedre at kende.

babymassage

Du bliver undervist af ekspert

Den massageteknik, der instrueres i på kurset, bygger på internationale erfaringer, uddannelse og undersøgelser. Siden 1978 har et tværfagligt internationalt netværk arbejdet på at udvikle massage teknikken og sikre, at det positive og stimulerende samspil mellem forældre og børn styrkes.

Undervisningen foregår i Roskilde. Underviseren er Inger Hartelius (lektor og cand.mag.), der har undervist i spædbørnsmassage i mere end 20 år.

 

baby

Optagelseskrav

For at blive optaget på kurset, er det en fordel, men ikke et krav, at du har en mellemlang videregående uddannelse, f.eks. sygeplejerske, sundhedsplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, jordemor eller afspændingspædagog.

Certifikat

Efter kurset skal du inden for det næste halve år undervise en gruppe forældre og børn og besvare en opgave, hvori du evaluerer det kursus, du har holdt og dokumenterer, at du kan formidle massagen til forældre og børn. 


Næste hold:
20.-25. marts 2017 (Uge 12).


Praktiske oplysninger

Maximalt 16 deltagere på hvert hold.

Mødetid kl. 9.00-15.00

Timer: 30 timer

Kurset koster inkl. håndbog og manual kr. 8.500,-

Tilmeldingen er bindende.

Ansøgning: Udfyld formularen her 

Dine faglige forudsætninger beskriver du under supplerende oplysninger

 

Mere information om Instruktørkurser i babymassage, berøring og kontakt med spædbørn  


Email: slp@mmcom.dk
Mobil: 20 71 97 17